Intro til Etik

Nu skal vi i gang med de store etiske diskussioner

Her får du en intro til emnet Etik, og du får en forståelse for, hvor vigtigt det er!

Lykkeetik

Basisfilm om lykkeetik

Vi starter med lykkeetik, som handler om konsekvenser og om at skabe mest mulig lykke for flest mulige. Vi skal både forstå, hvordan Bentham tænker “lykke”, og hvordan hans tendensmodel fungerer – og derefter bruge den på virkelige biologiske dilemmaer. Her møder naturvidenskab humaniora: Biologi fortæller, hvordan verden er – etik spørger, hvad vi bør gøre.

Benthams model

Teologisk Pligtetik

Basisfilm til teologisk pligtetik

I dag arbejder vi med teologisk pligtetik, som bygger på kristendommens idé om, at den rigtige handling er den, der følger Guds fordring – også når det er svært, upraktisk eller direkte går imod vores egne interesser.

Her handler etik ikke om konsekvenser eller lykke, men om næstekærlighed, barmhjertighed og ubetinget ansvar for næsten. Med andre ord: Hvad bør du gøre ifølge kristendommen – selv når det koster dig noget?

Filosofisk pligtetik

Basisfilm til filosofisk pligtetik

I dag går vi fra kristendommens næstekærlighed til Kants idé om, at moral bygger på fornuft og principper. I filosofisk pligtetik handler etik ikke om Gud og ikke om konsekvenser, men om intention, universelle regler og respekt for mennesket som mål i sig selv.

Vi skal undersøge, hvad det betyder at gøre det rigtige – selv når resultatet bliver dårligt – og teste Kants principper på biologiske dilemmaer, hvor hans ubøjelige moral ofte kolliderer med evolution, sundhedslogik og praktiske hensyn.

Biologiske tematikker

I denne lektion skal I bruge alt, hvad I har lært om lykkeetik, teologisk pligtetik og filosofisk pligtetik, og sætte det ind i en biologisk kontekst.

Her handler det ikke om at finde “det rigtige svar”, men om at vise, at I kan analysere et dilemma fra tre forskellige etiske perspektiver og argumentere fagligt.

Kort sagt: Hvordan ændrer vores vurdering sig, når vi skifter etiske briller – og giver de tre teorier overhovedet samme svar på et biologisk dilemma?

Hverdagsdilemmaer

I denne lektion skal vi arbejde med hverdagens etiske dilemmaer, sådan som man kender det fra radioprogrammet Monopolet. Her handler etik ikke om store globale problemer, men om helt almindelige situationer, hvor man skal vælge mellem rigtigt og forkert i sit eget liv.

I bliver tildelt en etisk position (lykkeetik, teologisk pligtetik eller filosofisk pligtetik) og skal rådgive ud fra den position – ikke ud fra jeres personlige mening.

Kort sagt: Kan jeres etiske teori klare hverdagens rodede og pinlige situationer?

Biologien på bjerget

Når mennesker befinder sig i ekstreme situationer – som på Mount Everest – bliver etiske beslutninger pludselig meget svære. Ikke bare fordi folk nødvendigvis er egoistiske, men fordi biologiske forhold bryder sammen: kroppen mangler ilt, hjernen fungerer dårligere, kroppen går i overlevelsesmode, og man mister både omtanke og overskud.

I denne lektion skal vi undersøge, hvordan sådanne biologiske begrænsninger kan gøre selv helt almindelige moralske krav næsten umulige at efterleve, og hvorfor det derfor er så svært at være “et godt menneske”, når kroppen kæmper for overlevelse.

Træning

Her er et oplagt emne til SRP med Religion og Biologi

SENAT-analysen kan man bruge på alle slags dilemmaer lige fra ganske almindelige hverdagsdilemmaer, såsom at man får for mange penge tilbage, når man handler, til de helt store problematikker, som folkedrab.

Du kan øve dig her.

Bibliografi + UVB

Dette forløb er gennemført i en sundhedsstudieretning, hvorfor stort set hele etikken er bundet op på biologiske forhold.

Nøglebegreber til Etik:

- Lykkeetik (udfaldsetik):

Lykkemaksimering via fornuft

selvhævdelse og selvudfoldelse, egennytte pga. biologisk egoisme

gensidighedsprincip, retskaffenhedsprincip, udregning af Benthams tendens

​- Pligtetik (sindelagsetik), teologisk: det dobbelte kærlighedsbud, selvopofrende kærlighed, Den gyldne regel, næstebegrebet

- Pligtetik, filosofisk: intuition, indre lidenskab, det kategoriske imperativ, det praktiske imperativ, den gode vilje (lykkens gaver, temperamentets egenskaber, åndens talenter, stærk og svag karakter)​

Eleverne forventes at kunne benytte SENAT-metoden (https://olympen10.wixsite.com/religionsnoerden/senat) til at analysere et materiale omhandlende etiske spørgsmål, hvor de etiske positioner udledes. Eleverne forventes at kunne forstå, at meget få mennesker placerer sig udelukkende på de etiske yderpositioner.

Bearbejdet materiale:

”Er etik en lykkelære eller en pligtlære?”, Nielsen og Simonsen: Etiske Problemer og ideer, Gad, København, 1982 (6 sider)

Anne Skare Nielsen: Etik for begyndere (2001), http://www.cifs.dk/scripts/artikel.asp?id=282&lng=1 (4 sider)

Religionsnørden: ”Lykkeetik - grundlæggende intro”, https://youtu.be/e9L7qLG_mYU (anslået 3 sider)

Religionsnørden: ”Bentham”, https://youtu.be/36Ke8MDO_os (anslået 3 sider)

Religionsnørden: ”Teologisk pligtetik”, https://youtu.be/yCTr0QwptFk (anslået 3 sider)

Religionsnørden: ”Filosofisk pligtetik”, https://youtu.be/1egGdbJwGys (anslået 3 sider)

Fra det Ny Testamente: (3 sider)

Matt., Kap 7, v. 12, Den gyldne regel

Matt., kap 22, v. 34-40, Det største bud i loven

Lukas, kap 6, v. 27-36, Om fjendekærlighed

Lukas kap. 10, v. 25-37, Lignelsen om den barmhjertige samaritaner

Bentham: ”En indføring i principperne…”, Nielsen og Simonsen: Etiske Problemer og ideer, Gad, København, 1982 (2 sider)

Kant: Om den gode vilje, Nielsen og Simonsen: Etiske Problemer og ideer, Gad, København, 1982 (2 sider)

​

Merete Jensen: ”Egoisme på Mount Everest”, religion.dk, 06. jun 2006 (3 sider)

”Skal jeg betale?”, Dagbladet Informations brevkasse, 1. december 2012 (2 sider)

Dilemmaspillet om folkedrab: https://folkedrab.dk/folkedrab.dk/dilemmaspillet (3 sider)

Arbejdsformer:

Klasseundervisning af forskellig art.

Målopfyldelse:

̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi

̶ redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse

̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber

̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.