Teorier om det senmoderne menneske og samfund

​​

Vi kommer til at bruge en del energi på senmodernitet.

Hvorfor?

Fordi det er det samfund, du og jeg lever i. Det er vigtigt for os alle sammen. Derfor :)

Der er mange gode teorier, som man kan tage udgangspunkt i, når man skal analysere identitet, adfærd og religiøsitet i en senmoderne kontekst.

​

Her er et par stykker:

​

Giddens

​Bauman​

​Lyon

​

Giddens:

Den britiske sociolog Anthony Giddens (f. 1938) introducerede begrebet det senmoderne samfund, som er kendetegnet ved øget individualisering samt opløsning af traditioner og fællesskaber.

Giddens opstiller tre centrale kendetegn ved denne udvikling:

• Adskillelse af tid og rum: Teknologi og transport gør interaktion uafhængig af fysisk nærvær, hvilket svækker lokale fællesskaber.

• Udlejring af sociale relationer: Familiens traditionelle opgaver (fx børnepasning og ældrepleje) overtages af velfærdsstatens eksperter og abstrakte systemer.

• Øget refleksivitet: Som følge af aftraditionaliseringen er intet længere givet. Individet skal selv træffe valg om normer, værdier og tro.

Giddens skelner mellem identitet (faste træk som alder og nationalitet) og selvidentitet (den fortælling, man løbende skaber og tilpasser gennem sine valg).

Denne udvikling har ændret religionens rolle. Religion er ikke forsvundet, men er blevet et aktivt, individuelt valg framfor en tradition. Ofte sammensættes elementer fra forskellige religioner til en ny helhed – et fænomen kaldet synkretisme. Giddens bemærker dog, at teorien om valgfri selvidentitet primært gælder for mainstream-befolkningen og i mindre grad for marginaliserede grupper.

​Bauman

Den polske sociolog Zygmunt Bauman (f. 1925) beskriver nutidens postmoderne samfund, hvor konstant modernisering og ekstrem individualisering præger identitetsdannelsen. Han mener, at forbrugerkulturen styrer vores identitet og opstiller to mennesketyper:

• Det moderne menneske (pilgrimmen): Har en klar målsætning med tilværelsen og holder fast i traditionel religion.
  

• Det postmoderne menneske (nomaden): Lever i et forbrugersamfund uden permanente forpligtelser. Identiteter tilegnes og forbruges som varer, og man er evigt søgende. Nomaden opdeles i:
  

  • Vagabonden: Den utilstrækkelige forbruger, der rejser af nød, er rodløs og har manglende kontrol over sit liv. Vagabonder søger ofte tryghed i fundamentalisme.
    

  • Turisten: Rejser af egen fri vilje efter kortvarige oplevelser og undgår faste ståsteder. Turister frygter identitetsusikkerhed og opsøger ofte New Age-bevægelser for at udvikle deres potentiale – noget Bauman betragter som forbrugsgoder frem for reel religion.

Bauman ser generelt religion som et udtryk for menneskelig utilstrækkelighed og mener, at fundamentalisme er den eneste reelle postmoderne religion.

​Lyon

Den britiske sociolog David Lyon anvender begrebet det postmoderne samfund og vægter forbrugerkulturens store betydning for identitetsdannelsen. Lyon mener ikke, at religion er forsvundet, men at den er blevet en forbrugsgenstand. Individet befinder sig på et religiøst marked, hvor man "shopper" elementer ud fra et patchwork-koncept og sammensætter sin egen religiøse cocktail (synkretisme).

Lyon opstiller tre typer af "selv" i det postmoderne samfund:

• Det plastiske selv: Overfladisk og formbart. Skifter hurtigt identitet og engagerer sig kun kortvarigt i religiøse tilbud alt efter situationen.
  

• Det ekspressive selv: Søger sit "virkelige jeg" i afstand fra traditioner. Kræver frihed og har en inderliggjort tilgang til religion ("hvad føles rigtigt for mig?").
  

• Det underkastede selv: Oplever valgfriheden som uoverskuelig. Har svært ved selv at vælge, søger eksterne autoriteter og tiltrækkes ofte af religiøs fundamentalisme for klare retningslinjer.

  
  
  

I denne oversigtsfilm gennemgås en masse af især Giddens teori: