Indefra- og udefravinkler

​

Det er en vigtig del af faget at kunne forholde sig objektivt til materiale og at kunne se, hvornår materialers afsendere er objektive eller subjektive.

Det kaldes at have en indefravinkel eller en udefravinkel.

Det er ret simpelt:

Hvis en afsender forholder sig til et emne og tydeligt selv er tilhænger af emnet, har afsenderen en indefravinkel.

​

Hvis en afsender forholder sig til et emne og tydeligt selv er kritisk ift. emnet eller forsøger at forholde sig objektivt til emnet, har afsenderen en udefravinkel.

​

Du skal forklare dig med eksempler. Det er en god idé at kigge efter inkluderende og ekskluderende personlige pronominer. Fx. Vi, De, Os, Dem, osv.

​

Nogle gange er det også bare supertydeligt. Skriver en afsender fx.

"Muhammed, må Gud være med ham, sagde også, at Gud er stor!"

Ja, så er det sgu ret tydeligt, at afsenderen er troende muslim.

​

​

Man kan supplere indefra-udefravinkler med elementer fra f.eks. Hjärpes model for at gøre det mere interessant.

​

Er afsenderen modernist eller traditionalist?

​

Er afsenderen sekularist eller ikke-sekularist?

​

Hvilken grad af engagement har afsenderen?

entusiasme - ligegyldighed - afstandtagen

​

Igen skal du huske eksempler og kun at gøre det, hvis det giver mening. Hvis teksten ikke handler om religioners forhold til samfundsindretning, ja, så er det ikke ret interessant at snakke om sekularist/ikke-sekularist.

​

En anden forsker er Bruce Lincoln, som bruger begreberne Maksimalist og Minimalist til at kategorisere religionsudøvere, alt efter hvor meget religion fylder for den troende.

Du skal snakke indefra- og udefravinkel ifm. analyse af tekster indenfor Kristendom, Islam, Buddhisme, etc. Kort sagt kun når du arbejder med en religion. Du skal IKKE gøre det med etiktekster eller eksistentialistiske tekster. Og du skal KUN gøre det, hvis du synes, at det bidrager til forståelsen af tekstens budskab!